Støv kan øge risiko for hjertekarsygdom
Indånding af bestemte typer støvpartikler i arbejdsmiljøet kan medføre sygdomme som kræft, KOL og astma.
Støv på jobbet kan øge risiko for hjertekarsygdom
Tidligere i år udkom et nyt tysk studie, som vakte opsigt hos forskere fra DetNationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Studiet gav vigtig ny viden, som bakker op om mange års forskning i, hvordan de støvpartikler, vi indånder på arbejdet, kan gøre os syge.Forskerne fra NFA havde fundet ud af, at indånding af støvpartikler sætter gang i en biologisk mekanisme, der kan forårsageåreforkalkning og hjertekarsygdom.Mekanismen var blevet påvist i mus, men nu kunne det tyske studie dokumentere, at de samme processer sker i mennesker.Studiet viser, at selv ved luftkoncentrationer, som er tilladt ifølge de nuværendedanske grænseværdier, kan det være skadeligt at indånde stoffet zinkoxid, som blandtandet benyttes i industrien til belægninger og cremer. I forsøget så forskerne, at dagenefter deltagerne havde indåndet zinkoxid, havde de en øget koncentration af proteinetSAA i blodet. SAA bliver brugt som en markør for risiko for åreforkalkning og hjertekarsygdom (se grafik s. 14).– For os er det et vigtigt resultat. For når resultatet holder ved zinkoxid, så holder det sandsynligvis også for alle de andrepartikler, vi indånder, forklarer Ulla Vogel, som er professor i toksikologi og leder afDansk Center for Nanosikkerhed på NFA.Efter det tyske studie var udgivet, satte hun sig med en hollandsk forskerkollega og skrev en leder til det videnskabelige tidsskrift Particle and Fibre Toxicology.
Ulla Vogel mener, at der er behov for en størreopmærksomhed på at forebygge støv i arbejdsmiljøet, og at det er vigtigt at se på, om man bør revurdere grænseværdierne for en række af de partikler, som kan være i luften på arbejdspladserne.– Det, der har fået os op af stolen, er, at forsøget viser, at mus og mennesker reagerer på samme måde, når de indånderpartikler. Og jeg mener faktisk, at der nu er den evidens, som skal til for at sige, at de biologiske mekanismer, som vi de sidste tiår har påvist i mus, også sker i mennesker.Den viden kan have stor betydning for de medarbejdere, der har støvende arbejde.For det kan betyde, at de støvpartikler, de indånder på jobbet, er en medvirkendeårsag til hjertekarsygdom, siger hun.Støvende arbejde foregår blandt andet i brancher som bygge og anlæg, industri og landbrug.– Det er virkelig vigtigt, at der bliver forsket endnu mere i det her område. Samtidig har vi en hel masse viden, som vi skal genfortolke. For nu ved vi, at vi kan fortolkeden viden, vi har fra mus, på en ny måde, når vi gennemgår dyrestudier fra forskningslitteraturen. Fra nu af er det barehårdt arbejde, hvor vi skal ”boge den” og regne alle de gamle data igennem igen.Hvor meget og hvor ofteMålingerne fra det nye studie har fået de tyske forskere til at efterlyse ændredegrænseværdier for zinkoxid.
– Vi anbefaler i høj grad at ændre på grænseværdierne for zinkoxid for at beskytte medarbejdere fra negative helbredseffekter, siger Christian Monsé, der er forsker på Institute for Prevention and Occupational Medicine of the German Social Accident Insurance.
Han mener dog ikke, at man kan sige noget om andre partikler, eller om hvad indånding af zinkoxid betyder på sigt ud fra deres studie. Zinkoxid går hurtigt i opløsning og forsvinder fra lungerne, så når forskerne gennemførte målinger nogle uger efter, var niveauet af SAA-proteiner i deltagernes blod tilbage til sit normale niveau.
Men resultaterne fra det tyske studie er vigtige, mener Ulla Vogel. Både fordi man skal se det nye studie i sammenhæng med andre undersøgelser, men også fordi indånding af partikler oftest forekommer jævnligt gennem et arbejdsliv på 40-45 år.
– Hvad hvis man gentagende gange i løbet af sit arbejdsliv indånder partikler, som sætter gang i en alarmreaktion i kroppen, som, vi ved, kan forårsage åreforkalkning og dermed hjertekarsygdom, siger hun og fortsætter:
– Partikler og støv i arbejdsmiljøet er ligesom rygning. Det er også noget, man indånder igen og igen – og ligesom med rygning vil det formentlig også tage 20-30 år at få hjertekarsygdom af udsættelse for partikler i arbejdsmiljøet.
Studier i Irland og Sverige
Udover forsøg med mus og det nye menneskestudie peger flere andre undersøgelser også på en sammenhæng mellem indånding af partikler og hjertekarsygdom. Et studie fra Irland viser, at hjertekardødeligheden faldt, da man mindskede luftforureningen i Dublin med et forbud mod kulfyring i private hjem.
Og et svensk studie viser, at når man blev udsat for partikulær luftforurening på jobbet, var der øget risiko for iskæmisk hjertekarsygdom, som er en hjertesygdom, der primært skyldes åreforkalkning. I studiet sammenlignede man mere end 176.000 byggearbejdere, som blev udsat for partikler på jobbet, med 71.000 byggearbejdere, som ikke blev udsat.
– Når man går litteraturen igennem, er der en række rigtig gode studier, som viser sammenhængen mellem partikler og hjertekarsygdom, forklarer Ulla Vogel. Forskerne ved i dag meget lidt om, hvor meget og hvilke former for støv medarbejderne udsættes for på de enkelte arbejdspladser. Men ifølge Ulla Vogel er mange partikler i arbejdsmiljøet under mistanke.
– Det er stort set alle partikler, man indånder, som sætter gang i de biologiske processer, der kan føre til hjertekarsygdom, hvis dosen er høj nok. Der vil være nogle meget få undtagelser, som er opløselige partikler (partikler, som bliver opløst i lungen, red.), hvor det, de består af, ikke er skadeligt i lungen. Eksempelvis havsalt, siger hun.
Men især er det vigtigt at være opmærksom på partikler i nanostørrelse. Det handler blandt andet om, at nanopartiklerne trænger dybere ned i lungerne, hvor det eneste, der kan fjerne dem, er kroppens oprydningssystem, de såkaldte skraldemandsceller, og der kan de mange små nanopartikler være en stor mundfuld.
– Man kan sammenligne det med, om man skal samle en fodbold op eller en million grønlandsperler. Der tager perlerne bare længere tid, forklarer Ulla Vogel.
Ser ikke hjertesygdom
Overlæge Niels Ebbehøj fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg kalder også det tyske studie interessant og forklarer, at i dag ser de arbejdsmedicinske klinikker ikke patienter med hjertekarsygdom, som skyldes indånding af partikler.
– Vi får kun henvist de sygdomme, hvor der er mistanke til, at det kan skyldes arbejdet, forklarer han.
Niels Ebbehøj mener, at den nye forskning peger på, at grænseværdierne for nogle former for partikulær luftforurening kan være for høje. Samtidig understreger han, at der skal mere forskning til, før man kan sige noget endegyldigt om, hvorvidt man har fundet en ny stor årsag til hjertekarsygdom.
– Vi har kohorter af svejsere, der eksempelvis har været udsat for partikler i nanostørrelse. Men vi har ikke set et stort antal svejsere med hjertekarsygdomme – men det kan selvfølgelig skyldes, at vi endnu ikke ved, hvad vi skal kigge efter, siger han.
Klassisk forebyggelse virker
Hvis man skal undgå skadelige virkninger fra støvpartikler – også dem i nanostørrelse – kan man fortsat læne sig op af de gængse forebyggelsesmetoder. Det viser erfaringer fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
– Den gode nyhed er, at alle de klassiske forebyggelsesstrategier for at fjerne støvpartikler principielt også virker for nanopartikler. Man skal dog være opmærksom på, at når man bruger åndedrætsværn til at beskytte sig mod meget fine partikler og nanopartikler, skal man benytte tætsiddende masker med de mest effektive filtre. Det kan også være nødvendigt at benytte luftforsynet eller friskluftforsynet åndedrætsværn, siger Ulla Vogel, professor i toksikologi og leder af Dansk Center for Nanosikkerhed på NFA.
Alle bliver udsat
Et opmærksomhedspunkt er også, at man skal tænke på, at alle i rummet skal beskyttes. Ikke kun den enkelte medarbejder, der er i gang med det støvende arbejde.
– Da nanopartikler er meget små og lette, følger de luftstrømmene, og det virker derfor godt at bruge udsug. Men det er ikke kun ham med maskinen i hånden, der indånder partiklerne og skal beskyttes. Det er alle i lokalet. På samme måde, hvis arbejdet foregår udenfor, så spreder partiklerne sig i luften. Man kan sige, at det foregår lidt ligesom, når nogen tisser i vandet i svømmehallen. Alle bliver udsat, siger Ulla Vogel.
Husk at gøre rent
Hjemme i privaten hænger støv tæt sammen med oprydning og rengøring, og det gør det faktisk også, når man skal bekæmpe støvpartikler på arbejdspladsen, forklarer Ulla Vogel.
– Støv på overflader kan hvirvle op igen og igen, så en vigtig pointe er også at holde orden og rengøre. Det kunne være ved, at man har centralstøvsugere tæt på arbejdsprocessen, så man hurtigt kan fjerne støv.
Ulla Vogel understreger også, at det er vigtigt at tjekke sikkerhedsprocedurerne igennem for hele processen – lige fra man påbegynder arbejdet til, der skal ryddes op.
– Ofte har man godt styr på første del af processen, men der er ikke altid styr på den sidste del. Eksempelvis husker man værnemidler, når man håndterer store sække pulver eller blander pulver op, men man glemmer, at det også støver, når man skal af med de tomme poser, siger hun og tilføjer:
– Og hvis det ikke er en selv, der står for rengøringen, skal man huske at give ordentlig information videre til dem, der har opgaven.
Hvad ved vi om støv og hjertekarsygdom – hvad ved vi ikke?
Kan man få hjertekarsygdom af støvpartikler?
Indånding af bestemte typer støvpartikler i arbejdsmiljøet kan medføre sygdomme som kræft, KOL og astma. Men at indånding af støv i arbejdsmiljøet kan være årsag til hjertekarsygdom er i dag ikke alment accepteret. Flere studier peger dog på en sammenhæng.
Hvor stor er risikoen for at få hjertekarsygdom af partikler, og hvor meget støv skal der til?
Forskerne ved endnu ikke, hvor stor risiko der er for at få hjertekarsygdom af partikler i arbejdsmiljøet, eller hvor meget støv man skal indånde. Forskning viser dog, at jo mere støv man indånder, desto større er kroppens akutfaserespons (alarmreaktion i kroppen ved indånding af partikler), og akutfaseresponset kan forårsage åreforkalkning og kan dermed øge risikoen for hjertekarsygdom.
Hvad er støvpartikler?
Der er mange former for støv. Organisk støv kan stamme fra dyr og planter og eksempelvis være mel eller pollen. Uorganisk støv kommer ofte fra en arbejdsproces og kan være dieseludstødningspartikler, svejserøg eller slibestøv. Men støv kan også stamme fra pulvere, som pigmenter eller tilsætningsstoffer. Støv findes både i det private hjem og på arbejdspladsen. Men hvis man er udsat for støv på arbejdspladen, vil man ofte være udsat for langt mere støv end i hjemmet.
Hvem arbejder med støvende arbejdsprocesser?
En række brancher og jobgrupper arbejder med støvende arbejdsprocesser: Bygge og anlæg – herunder nedbrydning af gamle bygninger – industri, landbrug, svejsere og medarbejdere, som arbejder i mindre lukkede rum med dårlig ventilation, eksempelvis i en lagerhal, tunnel eller lukket færge. Man ved dog meget lidt om de faktiske eksponeringer for støvpartikler på arbejdspladserne – hvilke typer, hvor meget, hvor længe og hvordan. Information, som er nødvendig for at kunne vurdere eventuelle helbredsricisi.
Hvilke støvpartikler er under mistanke for at give hjertekarsygdom?
Mange partikler er under mistanke for at øge risikoen for hjertekarsygdom. Men især nanopartikler. På grund af deres størrelse trænger de dybere ned i lungen og fjernes igen meget langsomt. Nanopartikler har også et større overfladeareal, og forskning viser, at jo større partiklernes overfladeareal er, jo flere SAA-proteiner (markør for hjertekarsygdom) frigives i blodet, og der vil dermed være større risiko for hjertekarsygdom.
Danskerne og hjertekarsygdom
• Hvert år rammes cirka 55.700 danskere af hjertekarsygdom.
• Hver fjerde dansker dør af en hjertekarsygdom.
• De samlede omkostninger for hjertekarsygdom var 5,5 milliarder i 2015.
• Hjertekarsygdom har flere kendte årsager, eksempelvis rygning, forkert kost, stress og et for højt alkoholindtag.
Kilde: Hjerteforeningen
